Det danske rockband spillede for 50.000 koncertgæster for knap to uger siden. Kort efter gik en video af gruppens keyboardspiller, der bliver forfulgt på en metrostation i New York, viralt.
For knap to uger siden spillede det danske rockband Aphaca foran 50.000 mennesker i Parken.
En uge senere opdagede bandets fans en video på TikTok, hvor Bertil Engberg Nielsen, der spiller keyboard i bandet, bliver filmet af en amerikansk TikTok-personlighed på en metrostation.
”Jeg har fanget en mand med fake H&M Archive-jakke på,” siger vedkommende i videoen og peger på keyboardspilleren, som han i samme video siger ser fattig ud.
Læs også: Det er bare ikke det samme, når man ikke står ansigt til ansigt med en hooligan
Kommentarsporet blev hurtigt fyldt af danske fans, der tog musikeren i forsvar.
”Ved du, hvem du snakker med? Min bror har lige udsolgt det største stadion i Danmark,” skrev en fan, mens en anden skrev: ”Lad Bertil være, bror.”
Det virker ikke til, at den amerikanske TikTok-kreatør vidste, hvem Bertil Engberg Nielsen var, men kommentarerne gjorde hurtigt, at videoen gik viralt. Den har i dag over 14.000 likes og er blevet delt mere end 2.400 gange.
Koncerten i Parken fik tre stjerner af GAFFAs anmelder, der skrev:
”I Parken var der masser af kærlighed, tårer og fællessang – magien var bare ulige fordelt. For nogle var det et livs højdepunkt. For andre blev det en koncert, der trods sin enorme ramme havde svært ved at nå helt ud i hjørnerne.”
Aphaca udgav sit debutalbum Et år uden dig i 2022 og er siden blevet kendt for hits som ”Smelter under månen” og ”En drøm om et menneske”. I 2026 udgav bandet opfølgeren Vild Ungdom, der fik fem stjerner af GAFFAs anmelder.
Se den virale video her.
@btw #fyp #archive #fashion #bradygoo ♬ original sound - @btw





