Den amerikanske musiker skriver, at hun er ‘knust’ men at hun ikke ville kunne levere et ordentligt show.
Torsdag aften skulle Slayyyter have givet koncert i et udsolgt Store Vega.
Nu er der desværre dårligt nyt til fans der havde glædet sig til at høre sange som “Dance…” og “Brand New Chanel$” live.
Læs også: De bedste album i 2026 – indtil videre
Den amerikanske sanger og sangskriver er syg og har mistet stemmen.
Hendes læger anbefaler derfor at hun aflyser sine koncerter i København og Hamborg, skriver hun på Instagram.
“Jeg er knust og ville gerne have spillet for jer men jeg kan bare ikke levere et ordentligt show,” skriver hun og tilføjer, at hun håber hun kan gøre det godt igen snart.
Slayyyters 2026-album Wor$t Girl In America, blev i GAFFA udnævnt til en af de bedste udgivelser i den første halvdel af 2026.


