Nyhed

Bro skal for retten i dag i voldssag

"Sydpå"-sangeren er anklaget for voldsomt overfald, men nægter sig skyldig.

Mens Kevin "Bro" Andreasen stadig er i gang med at komme sig efter et overfald i Alanya, skal han i dag og i morgen selv møde i retten i to voldssager. Det skriver Se & Hør.

Den danske "Sydpå"-sanger er tiltalt for vold efter en episode tilbage i 2022 på en bodega i Rødovre.

Læs også: Bro taler ud efter overfald i Alanya: Nogle historier "passer ikke"


I anklageskriftet står der, at Bro slog en person i ansigtet med knyttet hånd, så personen faldt til jorden. Herefter skulle han have slået og sparket personen flere gange i hovedet og på kroppen.

Sangeren nægter sig skyldig.

Det er den første af to voldssager, som Bro er tiltalt i. I morgen skulle han også have mødt i retten i Svendborg i en sag om et slagsmål ved Ullerslev Pub på Fyn i august 2025. Den sag er siden blevet udskudt.


Retssagerne kommer få uger efter, at Bro selv blev udsat for et voldsomt overfald efter en koncert i Alanya i Tyrkiet. Her brækkede han kæben flere steder og måtte efterfølgende opereres på Rigshospitalet.

Han er nu begyndt på genoptræningen, men har fortalt, at han endnu ikke kan synge. I forbindelse med overfaldet er to formodede gerningsmænd blevet anholdt.

Bro, der står bag hits som "Sydpå" og "Hvor er du bro", udgav senest singlen "Hele natten" i april 2026. Siden debuten for 10 år siden har han udgivet en lang række singler, men endnu ikke et debutalbum.


ANNONCE