Nyhed

Christopher udvider kæmpekoncert – og skriver historie

Når sangeren indtager Øresundsparken i 2027, bliver det den største danske headlinerkoncert nogensinde.

For nylig kunne Christopher løfte sløret for hans største koncert nogensinde i Øresundsparken på Amager.

Nu kan også fortælle, at pladserne til koncerten bliver udvidet med 10.000 billetter – og dermed bliver koncerten den største headlinerkoncert med en dansk artist i Danmark. 

Læs også: Hvorfor hagler kritikken ned over Ed Sheeran? Forstå hele turné-skandalen


Der vil altså være plads til hele 60.000 publikummer til den massive koncert på Amager.

Tilbage i juni spillede Christopher sin hidtil største koncert i eget navn i Valbyparken.

Koncerten fik dengang fem stjerner af vores anmelder, der efter showet skrev, at han stod tilbage med "en følelse af at have set noget vigtigt og næsten majestætisk".


Christopher er i øjeblikket i gang med at skrive på et nyt dansksproget album, hvorfra man allerede nu kan høre sange som "Ham med guitaren", "Ringer om natten", "Jeg ka' ik' mærke noget" med Thomas Helmig og senest "Elsker dig så meget, jeg ku' gå i stykker".

Hvornår præcis albummet lander, er endnu ikke blevet annonceret, men man forventer, at det kommer i starten af 2027.

ANNONCE