"På tirsdag lukker vi et P-hus ned," skriver Elsked på Instagram og teaser, at man kan høre deres nye ep, før den udkommer.
De elektroniske trio Elsked har annonceret en hemmelig pop-up-koncert, hvor de vil spille i et parkeringshus. Men hvor koncerten præcist finder sted, holder gruppen hemmeligt.
"På tirsdag lukker vi et P-hus ned og spiller vores kommende ep deroppe," skriver trioen i et opslag på Instagram.
Gruppen opfordrer samtidig deres følgere til at kommentere for at få den præcise adresse.
Læs også: Macklemore fjernet fra Ed Sheerans turné efter "Free Palestine"-udtalelser
Koncerten foregår få dage før udgivelsen af Elskeds nye ep, Supersonisk, som udkommer den 18. september.
De tre medlemmer, Jonas, Malthe og Felix, debuterede i 2023 med ep’en Piratradio og har siden fået fart på karrieren.
Til januar overtager Elsked Pumpehuset i København, hvor de spiller den 29. og 30. januar 2027.



