Efter en uges stormvejr om Macklemore-sagen må Ed Sheeran nu aflyse weekendens to koncerter på grund af et rigtigt stormvarsel.
Uvejret har ulmet omkring Ed Sheeran den seneste uge i forbindelse sagen om Macklemore.
Læs også: Hvorfor hagler kritikken ned over Ed Sheeran? Forstå hele turné-skandalen
Nu har et reelt uvejr fået popstjernens til at aflyse to koncerter denne weekend, der ellers skulle have løbet af stablen på Gillette Stadium uden for Boston.
Det amerikanske vejrvæsen havde varslet vindstød på op til 27 meter i sekundet i Boston-området. Ifølge TMZ var arbejdet med at bygge scenen på stadion allerede gået i stå forud for fredagens koncert.
Arrangøren og turnéen har nu aflyst begge koncerter efter samråd med de lokale myndigheder.
"Beslutningen er truffet med publikums, personalets og alle andre medvirkendes sikkerhed som højeste prioritet," skriver stadion i en udtalelse.
Koncerterne var i forvejen omgivet af uro.
Stadionets ejer, Robert Kraft, besluttede i sidste uge, at Macklemore ikke skulle optræde som special guest efter rapperens udtalelser om Gaza. Beslutningen udløste kritik og protester, og Macklemore blev fjernet fra resten af turnéens amerikanske datoer. Der var desuden varslet demonstrationer foran stadion i weekenden.
Sheerans øvrige opvarmningsnavne og hans backingmusikere har trak sig siden i solidaritet med Macklemore. Da Sheeran vendte tilbage til scenen i Philadelphia sidste lørdag, indledte han koncerten med en undskyldning:
"Jeg har måttet træffe svære beslutninger — og jeg begår fejl — og jeg er virkelig, virkelig ked af det."





