Nyhed

Folketingspolitiker kalder Ed Sheeran-debatten "offentlig bodsgang"

Efter at Macklemore blev fjernet fra Ed Sheerans turné, er popstjernen havnet midt i en stormvejr om censur og Palæstina. Nu blander Katrine Daugaard fra Liberal Alliance sig i debatten.

Ed Sheeran har den seneste tid været genstand for stor kritik. 

Efter at hans amerikanske supportnavn Macklemore blev fjernet fra Sheerans Loop Tour, har den britiske superstjerne været centrum for en stadig mere ophedet debat om censur, Palæstina og milliardærers indflydelse på musikbranchen.

Nu blander en dansk politiker sig også i sagen. Katrine Daugaard fra Liberal Alliance kalder situationen omkring Ed Sheeran for “offentlig bodsgang” i et længere opslag på Facebook. 


Læs også: Hvorfor hagler kritikken ned over Ed Sheeran? Forstå hele turné-skandalen

Det venstreorienterede holdningspoliti i kulturlivet tillader kun én holdning til de sager, det for tiden har udnævnt til verdens vigtigste. For et par år siden var det klimaet, hvor man endelig ikke måtte mene andet end Greta Thunberg,” skriver den 44-årige folketingspolitiker på Facebook.

“Det er pudsigt, at folk, der hylder mangfoldighed ved enhver given lejlighed, selv er nogenlunde lige så mangfoldige i deres holdninger som Henry Fords farveudvalg: Man kan få alle farver, så længe det er sort.”


Under sin koncert i Philadelphia i sidste uge blev han følelsesladet og brød sammen i gråd, mens han talte til publikum. 

"Jeg er vant til, at min musik bliver kritiseret, og jeg er altid glad for at tage imod det. Jeg er heldig, at mange mennesker kan lide min musik, og jeg er ikke overrasket over, at andre ikke kan. Det er normalt," lød det fra sangeren.

Samtidig understregede han, at det ikke var hans beslutning at fjerne Macklemore fra turnéen, og at han desuden har doneret penge til nødhjælp i Gaza.


Talen har dog mødt kritik og flere har pointeret, at det ligner, han læser op fra en teleprompter – og at undskyldningen derfor ikke er oprigtig. 

Til det skriver Katrine Daugaard at pointen netop ikke er undskyldningen, men ydmygelsen, “og at alle andre kan se, hvad der sker med den, der træder ved siden af.”

Til slut forklarer Katrine Daugaard at “nogle snese aktivister” demonstrerede mod koncerten, hvorimod flere tusinder var indenpå stadionet til koncerten. 


 “Det kunne tyde på, at de sager, kulturlivet har ophøjet til moralske lakmusprøver, fylder betydeligt mindre uden for kulturlivet end i det.”

 

ANNONCE