Nyhed

Grammy-vindende jazzsanger er død

Cassandra Wilson, der blandt andet er kendt for albummet Blue Light ’Til Dawn, er død i en alder af 70 år.

Den amerikanske jazzsanger, sangskriver og producer Cassandra Wilson er død i en alder af 70 år. Det skriver Digital Music News.

Det bekræftes af hendes manager, Robert Torre, i et skriftligt svar til jazzradiostationen WBGO.

"Det er med dyb sorg, at vi meddeler, at Cassandra Wilson – den legendariske jazzkunstner og Grammy-vinder – er gået bort. Cassandra Wilson sov stille ind i sit hjem, omgivet af familie, nære venner og sin manager."


Læs også: Dansk musiker får stor international anerkendelse

Cassandra Wilson fik sit kommercielle gennembrud med albummet Blue Light ’Til Dawn fra 1993. Hun udgav sit seneste album, Coming Forth by Day, i 2015. Albummet var en hyldest til Billie Holiday.

Cassandra Wilson vandt adskillige priser, herunder to Grammy-priser, og var et stiftende medlem af M-Base Collective, som blev dannet i 1980’erne.


I 2022 modtog hun National Endowment for the Arts Jazz Master Fellowship, en af de største amerikanske hædersbevisninger inden for jazz.

ANNONCE