Fem lande trak sig fra konkurrencen i år. Nu gentager den irske station RTÉ boykotten for 2027.
Da Eurovision 2026 blev afholdt tidligere på året, boykottede fem lande konkurrencen på grund af Israels deltagelse.
Nu har den irske public service-station RTÉ meddelt, at de boykotter konkurrencen igen i 2027.
Læs også: Ashes of Billy får international succes: Nu flytter de til Nashville
“RTÉ mener, at Irlands deltagelse ikke kan retfærdiggøres i lyset af de forfærdelige og vedvarende tab af menneskeliv i Gaza og den humanitære krise dér, som fortsat bringer så mange civile i fare,” lyder det i en udtalelse fra den irske tv-station.
Selvom RTÉ ikke ønsker at deltage, kan en anden irsk public service-station overtage ansvaret.
Det er derfor endnu ikke afgjort, om Irland deltager i Eurovision i 2027. Landet deltog ikke i årets konkurrence, hvor også Holland, Slovenien, Spanien og Island boykottede Eurovision.
“Evnen til at samle mennesker er kernen i det, der gør konkurrencen så særlig, og den er endnu vigtigere nu i en verden, der bliver stadig mere vanskelig og splittet,” fortæller Eurovisions producer Martin Green.
"Alle tv-stationer beslutter fra år til år, om de vil deltage i det følgende års konkurrence. Vi vil fortsat være i dialog med RTÉ og håber at kunne byde dem velkommen tilbage til konkurrencen i fremtiden.”
Sidste måned meddelte den hollandske public service-station, at de heller ikke ville deltage i konkurrencen i 2027.




