En debat om islamisme har udviklet sig til en offentlig strid. Nu skriver politikeren Ida Auken, at musikeren har "truet med sagsanlæg".
Musikeren Isam B og kirkeminister Ida Auken (S) er røget ind i en offentlig strid om bogen Aisha Rebel.
Ida Auken kalder Isam B for "islamist" og beskylder ham for at flytte fokus fra kvinder, der lever med vold og social kontrol.
Den tidligere Outlandish-sanger afviser kritikken og beskylder til gengæld ministeren for hykleri. Han kritiserer blandt andet, at Ida Auken har delt et privat billede af hans familie, og sætter spørgsmålstegn ved hendes "netværk".
Læs også: Isam B tager til genmæle: "Jeg er dansk. Jeg er muslim. Og jeg bliver stående"
"Du kalder mig islamist. Dit netværk vil bekæmpe min tro som nazisme. Hvem af os prædiker egentlig had?" skriver Isam B.
Striden udspringer af debatten om bogen Aisha Rebel, der fortæller om en dansk kvinde, som ifølge bogen har oplevet vold og social kontrol. Ida Auken skriver, at hun selv har mødt kvinden og står fast på hendes historie.
Isam B understreger også, at bogen "er virkelig", men afviser, at volden er et muslimsk problem.
"Volden er et menneskeligt problem," skriver musikeren.
Han understreger samtidig, at volden skal bekæmpes.
Konflikten mellem de to er eskaleret over de seneste dage. Ida Auken skriver blandt andet, at Isam B har "truet med et sagsanlæg", men skriver ikke nærmere, hvad sagsanlægget omhandler.
Musikeren har tidligere skabt stor debat, efter han kaldte det "noget af det mest feministiske" at tage en niqab på. Læs mere her.
Herunder kan du læse Ida Aukens og Isam Bs seneste opslag på Facebook.




