Efter konflikten med Ed Sheeran vil rapperen nu samle musikere og fans til koncerter, hvor overskuddet går til humanitær hjælp.
Macklemore blev fjernet fra Ed Sheerans turné efter at have råbt "Free Palestine" fra scenen. Nu annoncerer han sin egen Free Palestine Tour.
Den amerikanske rapper spiller foreløbig i Dublin, Paris og London i oktober, mens flere europæiske og nordamerikanske datoer bliver annonceret senere.
Koncerterne skal samle penge ind til organisationer, der yder humanitær hjælp i Palæstina.
Læs også: Hvorfor hagler kritikken ned over Ed Sheeran? Forstå hele turné-skandalen
Annonceringen kommer få uger efter, at Macklemore blev fjernet fra Ed Sheerans amerikanske stadionturné. Det skete, efter at rapperen sagde "Free Palestine" under en koncert.
Efterfølgende trak flere af Sheerans øvrige supportnavne sig fra turnéen, heriblandt danske Lukas Graham.
I forbindelse med den nye turné skriver Macklemore, at han vil bruge scenen til mere end underholdning og kritiserer samtidig forsøg på at begrænse kunstneres mulighed for at tale om Palæstina.
"Being apolitical during a genocide doesn't work anymore," skriver han i forbindelse med annonceringen.
Den første koncert finder sted i Dublin 26. oktober, mens koncerterne i Paris og London følger 29. og 30. oktober.





