Andy Williams fra metalcore-bandet Every Time I Die kollapsede under en wrestlingkamp i lørdags. Nu fortæller musikere og wrestlere om guitaristen.
Den amerikanske guitarist og wrestler Andy Williams, kendt fra metalcorebandet Every Time I Die, døde lørdag aften, efter at han kollapsede under en wrestlingkamp.
Nu hylder de tidligere Every Time I Die bandmedlemmer ham i en række opslag. Han hyldes også af andre musikere og kollegaer fra wrestlingmiljøet.
Andy Williams, der wrestlede under navnet “The Butcher", kollapsede i slutningen af en wrestlingkamp i Millvale i Pennsylvania. Kort efter blev han ført til hospitalet, hvor han gik bort i en alder af 48 år.
Læs også: Legendarisk metalguitarist er død
Every Time I Die blev dannet i 1998 og gik i opløsning i 2022. Andy Williams var med i alle bandets aktive år. I 2014 startede han sin wrestlingkarriere, hvor han kæmpede sin første fulde kamp i 2015.
Bandets tidligere guitarist Jordan Buckley, der i dag spiller for metalbandet Better Lovers, har delt en række opslag om Andy Williams.
“En gang da vi var på turné, spurgte Andy produktionen, om vi måtte prøve at slå Guinness-rekorden for, hvor mange kram der var blevet delt ud, når vi kom frem til Chicago,” fortæller han i et opslag på Instagram.
“De sagde nej, på grund af den trængsel det ville skabe, men jeg er heldig, at jeg har fået lov til at bruge 28 år ved siden af en mand, der ville spørge om det,” fortsætter han.
Den tidligere bassist Stephen Micciche, der blev medlem af Every Time I Die på fuldtid i 2011, har også delt et opslag. I dag spiller han også i Better Lovers.
“Jeg har en meget lille familie. Jeg så op til Andy som en storebror, som jeg lærte af hver dag. Da han besluttede sig for at prøve wrestling i en alder af 35, blev jeg så inspireret af ham,” fortæller han.
Bandets tidligere trommeslager Clayton Holyoak, der også spiller i Better Lovers i dag, hylder også musikeren.
“Du var virkelig elsket. Du var et stærkt eksempel på venlighed med en smuk blanding af kaos og eventyr,” skriver han i et opslag på Instagram.
Bassisten Josh Newton, der er kendt fra bandet From Autumn to Ashes og har også spillet med det danske rockband Volbeat. Han spillede med Every Time I Die fra 2007-2011.
“På gensyn. Sig til dine venner at du elsker dem. Det gjorde han,” skriver han.
Andre i metalmiljøet fortæller også om deres forhold til Andy Williams. Carson Pace fra metalbandet The Callous Daoboys delte et opslag på Instagram.
“En dag vil jeg vise dig hvordan at strukturere en wrestlingkamp og at skrive en sang er præcis det samme. Jeg kan slet ikke vente. Min bror. Jeg kommer til at savne dig meget.”
Det er ikke kun musikere, men også kollegaer fra wrestlingmiljøet, der hylder Andy Williams. Den tidligere kanadensiske og amerikanske wrestler RJ City skriver på X:
“Andy Williams var klog og kulturel og det gjorde begge af hans karrierevalg vildere. Han var modsætningen af hvordan han såg ud. Vi var heldige at kende ham,” fortæller wrestleren.
Andy Williams was so smart and cultured that it made both his chosen careers all the more insane. He was the opposite of how he looked, we were lucky to know him. pic.twitter.com/mbC3bd3l9N
— RJ City (@RJCity1) September 6, 2026
Wrestler John Alexander delte en gif af ham og Andy Williams i wrestlingringen.
“Andy Williams var musiker og wrestler. Han var et af de bedste mennesker jeg nogensinde har mødt. Hver gange vi snakkede gjorde samtalen mig bedre,” skriver han på X.
“Jeg vil altid kunne huske Andy for den han var. En mand med et enormt hjerte, der altid kunne få mig til at smile,” fortsætter han.
Andy Williams was a musician and wrestler.
— Josh Alexander (@Walking_Weapon) September 6, 2026
He was one of the best people I ever met. Everytime we spoke I left the conversation better for it.
I’ll remember Andy for what he was. A dude with an enormous heart that could always put a smile on my face.
Rest in Peace brother.
♥️ pic.twitter.com/OHyhcDbJug
Efter at Every Time I Die gik i opløsning dannede Andy Williams bandet Atomic Rule sammen med James Henderson, Travis Bennington og Kevin Boutot. I 2025 udgav de deres debut-ep With Skull Crushing Force.
Få timer før sin død fortalte Andy Williams i en video på Atomic Rules Instagram, at bandet arbejdede på ny musik.


