Den canadiske sanger dukkede overraskende op til sidst i et modeshow mandag aften, få uger efter sin første koncert i seks år.
For få uger siden gav Céline Dion sin første koncert i seks år, efter hun i flere år har været præget af sygdom.
Nu lader det til, at den canadiske musiker slet ikke kan få nok af at synge. Mandag aften åbnede hun nemlig modeugen i Paris med en overraskende optræden.
Læs også: Se de vilde billeder fra Céline Dions comeback-koncert
Céline Dion sang hittet “I’m Alive” med Eiffeltårnet i kulissen, som en del af et modeshow med skønhedsfirmaet L'Oréal Paris.
"My Heart Will Go On"-sangeren blev i 2022 diagnosticeret med den sjældne neurologiske sygdom Stiff Person-syndrom, som blandt andet har påvirket hendes evne til at synge og gå.
Sygdommen tvang hende til at aflyse sin igangværende turné, og i lang tid var det uvist, om hun ville være i stand til at vende tilbage til scenen.
De to timer lange koncerter i Paris har generelt fået positive anmeldelser, og især Dions stemme er blevet fremhævet som imponerende stærk trods sygdommen.
Céline Dion har i alt udgivet 27 studiealbum og er blevet verdensberømt for sine powerballader og sin ikoniske stemme, som er bredt betragtet som en af de største nogensinde.
Den canadiske sanger har gennem sin karriere solgt mere end 200 millioner album og er især kendt for store ballader som "My Heart Will Go On" fra Titanic og "Pour Que Tu M’aimes Encore".
Hun slog for alvor igennem internationalt, da hun som 20-årig vandt Eurovision Song Contest for Schweiz i 1988 med "Ne Partez Pas Sans Moi".
Se videoen herunder.
@splashnewsofficial Céline Dion performs “I’m Alive” at L’Oréal Paris “Express Your Worth” runway show 🎤🎶 #celinedion #lorealparis #expressyourworth #runway #splashnews ♬ original sound - Splash News Official





