Efter to singleudgivelser tidligere på året afslører musikeren, at hans nye ep udkommer snart.
Den danske musiker Will har haft en travl sommer med koncerter på både Roskilde Festival, Heartland og Musik i Lejet.
Nu annoncerer han, at hans tredje ep, For sent, for længst, udkommer den 18. september.
"Min tredje ep, et projekt jeg er virkelig stolt af - glæder mig til, I skal høre det," skriver Will i et opslag på Instagram.
Læs også: Nibe Festival melder udsolgt på under en time
Will har tidligere på året udgivet singlerne "Dødvande" og "Tusind ting", men er nu klar med en hel ep.
Will udgav sin første ep, Glimt, i 2024 og fulgte den året efter op med ep'en Hovedløs.
Udgivelsen fik fem stjerner af GAFFAs anmelder, der fremhævede hans "kæmpe potentiale".
I oktober spiller Will sine første koncerter som hovednavn. Den første finder sted på Train i Aarhus den 1. oktober. Herefter går turen til København, hvor han spiller på Hotel Cecil den 2. og 3. oktober.
Se opslaget herunder.





