Michael Abram, der sidste år dagen før nytår næsten stak George Harrison til døde på hans bopæl, blev i går frikendt.
Michael Abram, der sidste år dagen før nytår næsten stak George Harrison til døde på hans bopæl, blev i går frikendt for overfaldet pga. sindsyge. I stedet blev han idømt forvaring på ubestemt tid på en psykiatrisk afdeling.
Dommeren beordrede kun to dage inde i retssagen juryen til at frafalde straffesagen pga. to psykiatre, der diagnosticerede Michael Abram som en paranoid schizofren, der troede, at Gud havde beordret ham til at myrde Harrison.
Iflg. de to vidneudsagn havde Abram troet, at The Beatles praktiserede sort magi. Han kunne huske, at John Lennon havde sagt, at The Beatles var større end Jesus og under solformørkelsen sidste år var hans tilstand blevt forværret, så han til sidst mente, at han var ærkeenglen Michael sendt af Gud for at hævne blasfemien ved at myrde Harrison, 'the alien from Hell'.
Iflg. psykiatrene kommer der til at gå lang tid, før Abrams mentale tilstand er forbedret så meget, at det vil være forsvarligt at sætte ham på fri fod.