Nyhed

REM finpudser nyt album

Efter fem uger i Dublin, er REM ved at have et nyt album færdigt.

Ifølge det Irske websted Showbizireland.com, er REM klar til at forlade Dublin, der har været bandets hjem de sidste 5 uger. I Dublin har REM arbejdet på en opfølger til deres 1998-album "Up", sammen med produceren Pete McCarthy, og nu er arbejdet altså ved at være færdigt. Forsanger Michael Stipe og bassist Mike Mills er ved at pakke deres kufferter, da de snart tager tilbage til Georgia, USA, for lige at finpudse det allersidste på albummet.

I en meddelelse på REM's officielle hjemmeside, udtaler manager Bertis Downs: "Musikken lyder godt. I mine ører er sangene glade, melodiske og atmosfæriske, men mest af alt lyder det som en REM plade, i ordrets bedste betydning. Planen er at gøre albummet færdigt i år, for så at sende det på gaden engang i løbet af foråret 2001. Siden 1984 er der sket gode ting for os hver gang vi er kommet til Dublin, denne gang er vist ikke en undtagelse".


Vi vender tilbage med REM, når vi ved mere om deres nye album.


ANNONCE