Og vil du have det udgivet – så læs hér
ROSA – Dansk Rock Samråd – vil udgive en samling af engelsksproget hiphop, lavet af danske bands og rappere. CD’en – som bliver en slags promotion-CD, som skal profilere dansk hiphop og rap, vil blive sendt ud til diverse relevante miljøer, til medie- og branchefolk, samt til alverdens internationale kontakter – det gøres i et forsøg på – fra ROSA’s side – at højne eksporten af (og interessen for) danskproduceret hiphop/rap.
Alle er velkomne til at indsende bidrag, og man må hellere end gerne sende flere numre. Eneste betingelse er, at de indsendte numre er masterklare, samt at de pågældende kunstnere vedlægger en kortfattet biografi om sig selv. Herefter vil et bedømmelsesudvalg under ROSA udpege de valgte acts, som kommer med på compilations-CD’en.
Interesserede skal sende deres bidrag så hurtigt som muligt – deadline er nemlig den 1. juli – til:
ROSA – Dansk Rock Samråd
Graven 25A
8000 Århus C
