Inviterede til medvirken i sin nye video
Moby fik i weekenden hjælp af sine fans til indspilningen af sin næste musikvideo til den anden single fra det kommende album "18". Videoen blev optaget i lørdags i Victorville i California, og Moby-fans’ene skulle mødes i The Southern California Logistics Airport klokken 17:00. Optagelserne blev skudt i en ørken, og de fremmødte fans blev på Mobys hjemmeside bedt om at tage koncert- eller ravetøj på og at være over 18 år.
Moby udgiver den 13. maj albummet "18", der, uanset om et nummer eller to blev droppet i sidste øjeblik, skulle hedde "18". Albummet holder dog, hvad det lover og har 18 skæringer, der ikke vil skuffe fans af det storsælgende (uden tv-reklame) album "Play".
"18" kommer ud over førstesinglen "We Are All Made Of Stars", som havde verdenspremiere til vinter-OL i år, bl.a. til at indeholde gæsteoptrædener fra Sinéad O’Connor på sangen "Harbour" og MC Lyte og Angie Stone på up-tempo-nummeret "Jam For The Ladies".