Den 20. november gæstes Store Vega
Rygtet talte sandt, Ryan Adams kommer omsider til Danmark, nemlig den 20. november i Store Vega. Koncerten bliver en sid-ned-koncert, hvor Ryan Adams, solo, vil indvie danskerne i sit enorme og forrygende sangkatalog. Billetsalget starter på mandag den 19. august.
Der ligger små lyd-smagsprøver på samtlige sange fra Ryans kommende album ”Demolition” (billedet er coveret), på hjemmesiden ryan-adams.com. ”Demolition” er i handlen fra den 24. september.
Tjek i øvrigt Ryans reklame med Willie Nelson for det amerikanske tøjfirma Gap på denne adresse:http://www.gap.com/asp/shops/gap/fall2002_tv1.asp?wdid=0