Nyhed

Upcoming bands i Århus i dag

Oppenheimers Eftermiddag med fremadstormende grupper

I eftermiddag og i aften præsenterer den århusianske musikforening SLIM (Spark Liv I Musikken) arrangementet Oppenheimers Eftermiddag med talentfulde og fremadstormende, primært lokale grupper, bl.a. Tiger Tunes (billedet).

Arrangementet starter kl. 16 og fortsætter frem til kl. 23 ved DSBs gamle centralværksted i Århus, og der er gratis adgang. Programmet er som følger (cirkatider):

16.00: Tordenkaffen

Ifølge gruppen selv spiller de "dansk visebeat og eventyrgroove", og de er blevet sammenlignet med byfæller som Under Byen og Sorten Muld.

17.10: Filip

Engelsksproget og –inspireret melodisk rock. Bandet spillede på Spot 08-festivalen i Århus i maj.

18.20: Robert Green

Efter eget udsagn et uregerligt og melodisk rockband.

19.30: Delicia Mini

Dansk band med islandsk forsanger, og teksterne er både på engelsk og islandsk. Bandets demo-cd blev for nylig kåret til "månedens demo" på GAFFAs demoside Båndsalat.

20.40: Tiger Tunes

Kvartet i feltet mellem lo-fi og elektronik.

21.50: Antophones

Band samlet om sangeren og sangskriveren Lise Blaases kraftfulde stemme. Stilen leder tankerne hen på navne som Rickie Lee Jones og Joni Mitchell.

Læs mere på www.oppenheimer.dk

ANNONCE