”Land, Air, Sea” ude den 3. marts
Weezers trommeslager Pat Wilson (billedet) udsender den 3. marts albummet ”Land, Air, Sea” under navnet The Special Goodness. Ud over Wilson, der synger og spiller guitar, består bandet af det tidligere Rocket From The Crypt-medlem Atom Willard på trommer og Rod Cervera på bas.
Albummet er blevet produceret af Chad Bamford, der normalt er Weezers tekniker. Willard er normalt Weezers trommetekniker, og Cervera co-producerede Weezers seneste album ”Maladroit”.
”Vi prøver at skabe så lidt hype som muligt. Mange moderne album har den dér maksimale lyd, og de er ikke til at høre efter den første gennemlytning. Vi har en meget musikalsk lyd, der modnes godt. Meget blød og fyldig,” udtaler Wilson til rollingstone.com.
I 1998 blev det første The Special Goodness-album udsendt, dog kun i Japan.
På bandets hjemmeside kan man downloade sange fra det kommende album.