Sigtelse for sexchikane mildnet
Anklagerne mod Marilyn Manson, hvor han beskyldes for at udsætte en sikkerhedsvagt for sexchikane under en koncert - som vi tidligere har berettet om på GAFFA Online - er nu blevet mildnet. Ved en indledende retshøring blev anklagen på grundlag af udsagn fra et vidne og fra sagsøgeren reduceret fra voldsomt overgreb til en mindre alvorlig lovovertrædelse, skriver nme.com.
Manson beskyldes for at have gnedet sit skridt mod sikkerhedsvagtens hoved ved en Manson-koncert i Clarkston, Michigan i juli.
Næste retsmøde finder sted 18. marts.
