Nyhed

Grøn Koncert tvivlsom i Vejle

For dårlig plads

Det er tvivlsomt, om Grøn Koncert næste år vil lægge vejen forbi Vejle Kommune. Det er ikke første gang, arrangørerne har haft problemer med regn og oversvømmelser på pladsen ved Hornstrup Kirkeby. Aflysningen sidste fredag, der kostede Muskelsvindfonden et sted mellem 2,5 og 3 millioner kroner, er blot kulminationen, og det får nu den konsekvens, at fonden vil se på andre muligheder i trekantområdet, fortæller projektleder Chris Jensen til Vejle Amts Folkeblad.

En af Vejles nabokommuner Børkop har tidligere været på banen, og borgmester Leif Skov bekræfter, at kommunen har vist interesse for Grøn Koncert. Men også Fredericia er en mulighed, og endelig forventes Kolding at melde sig på banen blandt interesserede kommuner.


Den endelige beslutning om hvor Grøn Koncert skal holde til i trekantområdet bliver taget i løbet af efteråret.


ANNONCE