Nyhed

U2s kommende udgivelsdatoer

Single, dobbelt opsamlingsalbum og to dvd’er

Der er mange spekulationer for tiden omkring U2s kommende udgivelser. Men den 21. oktober skulle U2s nye single være i handlen. Det vides endnu ikke hvilken sang der er til, men et godt bud er ”The Hands That Build America”, som det Irske band skrev til Martin Scorseses kommende film ”Gangs Of New York”.

Der gættes på at ”The Hands That Build America” og en anden helt ny sang vil være at finde på det kommende ”Best Of 1990-2000” album, der vil være i handlen den 11. november som en dobbelt-cd, med b-sider og sjældenheder på cd 2. Opsamlingsalbummet vil også være at finde i handlen den 18. november som en enkelt cd, med i alt 17 numre, der inkluderet de to nye.


I starten af december måned, bliver ”Best Of 1990-2000” udsendt på dvd, med alle musikvideorne fra albummet, samt diverse ekstra-materialer.


Der har i et godt stykke tid også verseret rygter om at U2s to koncerter ved Slane Castle sidste år, også bliver udgivet på dvd. Det har sågar fremgået på U2s produktionsselskabs hjemmeside i et halvt års tid. Denne udgivelse er dog endnu ubekræftet fra bandets side.

Se et kort uddrag fra album indspilningerne af ”The Hands That Build America” på http://www.u2.com/exclusive/excl_sub_detail.html


ANNONCE