Tak for sidst
Billy Corgan dannede umiddelbart efter opløsningen af The Smashing Pumpkins bandet Zwan. Zwan består ud over Billy Corgan af Jimmy Chamberlin, ligeledes ex-Pumpkins, ex-Tortoise- guitaristen David Pajo alias Papa M og Matt Sweeny.
Bandet har netop spillet deres første store koncert ved en festival i Chicago, og med på scenen var Marianne Faithfull, som Billy Corgan spillede og skrev to sange for på hendes seneste album ”Kissin’ Time”.
Hvis du vil vide mere eller høre mp3’er med Zwan, så kan det lade sig gøre på fan-hjemmesiden www.poetsofzwan.com.