Julian Schnabel står bag
Coveret (billedet) til Red Hot Chili Peppers’ nye album ”By The Way” er lavet af kunstneren Julian Schnabel. Julian Schnabel er måske bedst kendt for filmen om vennen og Andy Warhol-protegéen Basquiat, men han er i kunstverdenen kendt som faderen af neo-ekspressionisme.
Albummet udkommer den 8. juli, men allerede nu kan du høre første single fra albummet, titelnummeret ”By The Way”, på Red Hot Chili Peppers' hjemmeside.
Af andre sangtitler fra det kommende album med et af Roskilde Festivalens hovednavne er ”Cabron”, ”Lemon Trees On Mercury”, ”Universally Speaking”, ”Don’t Forget Me”, ”Venice Queen”,”Midnight” og ”Tear” afsløret.