Nyhed

Hampenberg nr. 1 i Spanien

"Duck Toy" i toppen af singlehitlisten

Dansk dance-musik fortsætter med at hitte uden for landets grænser. Efter Aquas og Safri Duos internationale succeser kommer nu Hampenberg, som i denne uge - efter 4 uger på top 5 - ligger nr. 1 på den spanske singlehitliste med "Duck Toy", kendt for sine badedyrslyde.

"Duck Toy" er taget fra dancetrioens andet album "Duck Off", der kom i efteråret. Hampenberg brød igennem herhjemme i 1999 med singlen "Grab That Thing" og gruppens selvbetitlede debutalbum.


Hampenberg optræder i øvrigt ved lørdagens Danish Music Awards-arrangement i Forum i København.


ANNONCE