Nyhed

Puddle Of Mudd-forsanger arresteret

Anklaget for hustruvold

Det er ikke kun i rapverdenen, at folk opfører sig åndssvagt i disse dage; nu har rockmusikken føjet endnu en klump til det lange strafferegister.

Forsangeren i Fred Dursts kæledægge-orkester Puddle Of Mudd, Wes Scantlin, blev arresteret for hustruvold søndag morgen.


Flere vidner så Wes Scantlin i klammeri med sin forlovede Michelle Rubin, hvorefter Wes prøvede at tvinge hende ind i en bil, der blev kørt af en tredje person. Optrinet skete på vej til en musikvideo-optagelse.


Både Wes Scantlin og Michelle Rubin blev arresteret, og Ventura County Jail i Californien satte en kaution på 20.000 dollars per hoved, som dog hurtigt blev betalt. Grunden til skænderiet er stadig uvist.

ANNONCE