Nyhed

KLUB GAFFA TOUR aflyst i Helsingør

På grund af bevillingsproblemer

På grund af et bevillingsproblem med Helsingør Sommerteater og arrangøren Toldkammeret bliver KLUB GAFFA TOUR 2002-koncerten lørdag den 23.november 2002 desværre aflyst. Billetter refunderes selvfølgelig, hvor de er købt.

Det vil sige, at sidste mulighed for at opleve Kira & The Kindred Spirits, Stripclubjunkies og Aya på samme plakat i denne omgang er den 28. november på Skråen i Aalborg.

Da KLUB GAFFA TOUR blev afholdt i Pumpehuset den 8. november, var fotografen Eric Klitgaard der, hans billeder kan ses her, og det er også et af hans billeder af Kira & The Kindred Spirits, der er brugt her på siden.



ANNONCE