Nyhed

Popstars-Julie solodebuterer

Single og album på vej

24-årige Julie, fra anden omgang af Popstars, udsender sin første single "Every Little Part Of Me" den 2. december. "Every Little Part Of Me" er den stærke ballade, som Julie - med efternavnet Berthelsen - sang i tv-serien, og som skaffede hende en masse fans. Sangen er nyindspillet i Stockholm og er produceret af det svenske producer-par Moh Denebi og Mats Berntoft.

Til februar kommer der et helt album fra pigen, der måtte se sig slået af Jon i finalen. Men ikke alle var enige i afgørelsen om, at Jon skulle vinde Popstars. Dagen efter afsløringen glødede telefonerne angiveligt hos Metronome, der producerer Popstars-serien, fordi rigtig mange ville vide, om ikke de, på en eller anden måde, kunne få fat i Julies sang på cd.

Det kan man altså 2. december, hvor "Every Little Part Of Me" kommer på gaden.


ANNONCE