Nyhed

Blue genindspiller Elton John-hit - med ham selv

"Sorry Seems To Be The Hardest Word" på kommende Blue-album

Det engelske soul-/R&B/pop-boyband Blue har indspillet en coverversion af Elton Johns 1976-balladeklassiker "Sorry Seems To Be The Hardest Word", og han medvirker selv på deres version.

Sangen kommer med på Blues kommende album, "One Love", der udkommer 4. november og bliver opfølgeren til sidste års debut "All Rise". Blue og Elton Johns fælles version kommer også på single i december - et potentielt julehit, må man forvente.

Blues forsanger Lee Ryan siger til dotmusic.com - måske ikke så overraskende - at alle fire i gruppen er store Elton John-fans og er dybt beærede over at have fået mulighed for at arbejde sammen med ham.


ANNONCE