Nyhed

Roxettes Marie Fredriksson opereret

Hjernesvulsten er fjernet

Roxettes forsanger Marie Fredriksson besvimede og slog hovedet for kort tid siden i sit hjem i Stockholm. Det var i den forbindelse, at lægerne opdagede en svulst i hjernen på den 44-årige sangerinde.

Marie Fredriksson indskrev sig i al hemmelighed på Karolinska-hospitalet i Stockholm i mandags. Her blev hun opereret om aftenen, og ifølge Aftonbladet har Marie Fredriksson det efter omstændighederne godt.

Marie Fredriksson venter nu på at få at vide, om svulsten var god- eller ondartet. I værste fald skal sangerinden, som er mor til to, gennemgå strålebehandling eller kemoterapi.


Roxette har selvsagt aflyst deres forestående Europa-turné, men den kommende opsamlingsplade "The Ballad Hits" vil blive udgivet som planlagt.

ANNONCE