Nyhed

Første Yardbirds-album i over 30 år

Comeback-udgivelse med bl.a. Jeff Beck, Slash og Brian May

Den 21. april udsender The Yardbirds deres første album siden "Little Games" fra 1968. Det nye album har fået titlen "Birdland" og indeholder otte gamle hits samt syv nye sange.

Denne nye udgave af Yardbirds består kun af to originale medlemmer, guitaristen Chris Dreja og trommeslager Jim McCarty. Lead-guitaren bliver nu håndteret af Gypie Mayo, mens Alan Glen spiller harmonika, og John Iden fungerer som sanger.

Tidligere Yardbirds-gæstemedlem Jeff Beck er blot en af de mange prominente gæsteguitarister på "Birdland". Ud over Beck kan også Slash, Brian May, Steve Vai, Joe Satriani og Jeff Baxter opleves på albummet.


"Jeg var overbevist om, at hvis vi fik fat i de rette musikere, kunne jeg måske nyde at spille det gamle materiale igen. Jeg har ikke spillet det i 30 år. Hvilket kick-ass-band, det her er, og hvilket kick-ass-materiale, det stadig er," fortæller Dreja til rollingstone.com og forsætter: "Det er et no rules band. Det er lidt ligesom Yardbirds, men med noget ekstra, noget andet."

"Birdland"-trackliste:

"I'm Not Talking"
"Crying Out For Love"
"The Nazz Are Blue" (med Jeff Baxter)
"For Your Love" (med Johnny Rzeznik fra Goo Goo Dolls)
"Please Don't Tell Me 'Bout The News"
"Train Kept A Rolling" (med Joe Satriani)
"Mr. Saboteur"
"Shapes Of Things" (med Steve Vai)
"My Blind Life" (med Jeff Beck)
"Over, Under, Sideways, Down" (med Slash)
"Mr. You're A Better Man Than I" (med Brian May)
"Mystery Of Being"
"Dream Within A Dream"
"Happenings Ten Years Time Ago" (med Steve Lukather)
"An Original Man"


ANNONCE