Nyhed

Robert Palmer omkommet af slagtilfælde

Den 54-årige sanger døde under promotionarbejde

Den 54-årige engelske sanger Robert Palmer døde tidligere på dagen grundet et slagtilfælde. Palmer opholdt sig i Paris, hvor han var i gang med at promovere albummet ”Drive”, der udkom tidligere på året.

Palmer albumdebuterede under eget navn i 1974, og gennem den lange karriere blev genrer som soul, pop, rock og reggae udforsket. Palmer huskes nok bedst for sine cool-sleske firserhits som ”Simply Irresistible”, ”Bad Case Of Loving You (Doctor, Doctor)”, ”I Didn't Mean To Turn You On”, ”Addicted To Love” og UB40-duetten ”I´ll Be Your Baby Tonight”.



ANNONCE