Nyhed

U2 klar med ny dvd

“U2 Go Home: Live From Slane Castle, Ireland” ude den 17. november

Den 17. november kan alle U2-fans få et lille fix, i form af en ny live dvd, mens de fire irere arbejder på album opfølgeren til “All That You Can’t Leave Behind”. Dvd’en indeholder en koncertoptagelse fra den 1. september 2001, hvor bandet spillede foran slottet Slane Castle i Irland. Koncerten var afslutningen på ”Elevation”-verdenturnéen, der bragte den til Danmark to gange, og som også affødte koncert-dvd’en ”Live From Boston”

Dvd’en indeholder også en restaureret udgave af en dokumentarfilm om albummet “The Unforgettable Fire”, der netop blev indspillet i Slane Castle. Af ekstra-ekstra-materiale kan følgende nævnes: tre sange optaget med et ”spincam”, der giver mulighed for at panorere 360 grader, dvd-rom-feature med kalender og screensaver samt en enkelt bonus-sang.

Tracklisten til dvd’en ser således ud:


”Elevation”
”Beautiful Day”
”Until The End Of The World”
”New Year's Day”
”Out Of Control”
”Sunday Bloody Sunday”
”Wake Up Dead Man”
”Stuck In A Moment You Can't Get Out Of”
”Kite”
”Angel Of Harlem”
”Desire”
”Staring At The Sun”
”All I Want Is You”
”Where The Streets Have No Name”
”Pride (In The Name Of Love)”
”Bullet The Blue Sky”
”With Or Without You”
”One”
”Walk On”

I øvrigt kan det nævnes, at designgruppen Four5One Creative, der har stået bag en lang række af bandets grafiske designs, netop har udsendt bogen ”Stealing Hearts At A Travelling Show”. Bogen indeholder blandt andet en masse kasserede forslag til album- og single- cover. Få mere information på www.four5one.ie

ANNONCE