Nyhed

Flere navne til Danish Music Awards-show

Blue, Kevin Lyttle, L.O.C. og Tue West føjet til programmet 28. februar i Forum

Danish Music Awards har nu føjet yderligere navne til programmet med optrædende til prisshowet i Forum i København 28. februar.

Det drejer sig om det engelske boyband Blue, det caribiske dancehap/hiphop/R&B-navn Kevin Lyttle, der for tiden hitter med "Turn Me On", den ikke helt politisk korrekte rapper L.O.C. og den debuterende sanger og sangskriver Tue West. De to sidstnævnte er også nomineret i hhv. kategorien "årets danske hiphop-udgivelse" og "årets danske sanger", "årets danske album", "årets nye danske navn" og "årets sangskriver".

I forvejen er der blevet offentliggjort flg. navne til showet: Tim Christensen, Erann DD, Bent Fabric feat. Allan Vegenfeldt, Burhan G og Swan Lee. Vært bliver Timm Vladimir.

Billetter til Danish Music Awards kan købes på Ebilletter.

I denne tid kan man i øvrigt mandag-torsdag omkring kl. 22.45 på TV2 se et kvarters "DMA News", der fokuserer på de 10 kategorier, du kan stemme i via sms.

Læs mere om Danish Music Awards på http://www.dma04.dk

ANNONCE