Nyhed

Gang i hjemvendte Raveonettes på VoxHall

De internationalt hypede danskere begejstrede, men undgik ikke en vis monotoni ved første af to koncerter herhjemme

Billede: Martin Dam Kristensen

The Raveonettes har ikke spillet meget herhjemme, efter at de har fået amerikansk millionkontrakt og pressehype her og hisset, men de er hjemvendt for to koncerter. Den første, i aftes på VoxHall i Århus, var udsolgt, og gruppen fik da også hurtigt fyret op med deres hurtige, korte numre i skiftevis Bb-dur og Bb-mol.

Stemningen var på kogepunktet, og der blev både stagedivet og crowdsurfet. Efterhånden kunne en vis ensformighed dog ikke undgås med gruppens selvpålagte begrænsninger, og en times koncert var faktisk ikke for lidt.

I aften spiller The Raveonettes på Vega i København, som i Århus med opvarmning af Learning From Las Vegas og The Veils.

Læs anmeldelsen

ANNONCE