Nyhed

Alt-country-stjerner laver støtteplade til syg kollega

Howe Gelb, Calexico, Billy Corgan m.fl. hylder Alejandro Escovedo

Den amerikanske alt-country-singer-songwriter Alejandro Escovedo hyldes på et kommende dobbeltalbum af en lang række amerikanske kollegaer. Albummet har til formål at samle penge ind til Escovedos lægeregninger i forbindelse med behandlingen af den smitsomme leverbetændelse Hepatitis C.

Blandt kunstnerne, der viser deres støtte, er Billy Corgan, The Jayhawks, Howe Gelb, Calexico, Jackson Browne, Los Lobos, John Cale, Whiskeytown samt Escovedos bror Pete og niecen Sheila E, kendt fra sit samarbejde med Prince.

Albummet har fået titlen "Por Vida" og udsendes engang i april måned.

Se mere om Alejandro på http://www.alejandrofund.com




ANNONCE