Nyhed

Vibration-festival for tredje gang

Alternativ rock i København, Århus og Aalborg 10.-15. februar

For tredje gang arrangerer nogle driftige unge ildsjæle Vibration-festival med alternativ rock på spillesteder i København, og denne gang er festivalen også udvidet til Århus og Aalborg. Nærmere betegnet drejer det sig om spillestederne Vega, Stengade 30, Loppen og Rust (København), VoxHall (Århus) og Studenterhuset (Aalborg) i dagene 10.-15. februar.

Programmet er endnu ikke helt fastlagt, men arrangørerne lover ca. 30 bands i genrer som indierock, postrock, garagerock, electronica, alternative country og meget mere. Arrangørerne påpeger, at den danske indie har fået god vind i sejlene de senere år, både herhjemme og i udlandet med succes for navne som Mew, Junior Senior og The Raveonettes, og de vil meget gerne være med til at fortsætte den udvikling. Indtil videre kan festivalen offentliggøre flg. navne:

Salvatore (N), Moonbabies (S), The Hells (UK), Oscar Danielson (S), Gåte (N), Speaker Bite Me, Baby Woodrose, Epo 555, Screaming Eric, David Kosteljanetz, Printer, The Blue Van, Amber, Lampshade, Mofus, Camilla Munch (Wynona), W.E.E.D., Jomi Massage og Martin Ilja Ryum. De to sidstnævnte navne spiller også i Speaker Bite Me, der som nævnt også optræder på festivalen, i øvrigt deres første koncert i længere tid.


Mere info og det endelige program, der snart foreligger, kan ses på http://www.vibration-kbh.dk

ANNONCE