Justin Timberlake har meddelt, at han vil stoppe med at turnere og satse på en skuespillerkarriere.
Efter den igangværende turne vil Justin Timberlake satse 100% på sin filmkarriere, hedder det på eb.dk, som citerer The Sun for historien.
Justin Timberlake musikkarriere har været fænomenal, og han har ved siden af Robbie Williams været et sjældent bevis på at det kan lade sig gøre at få en solokarriere efter en plads i et boy-band.
– Det bliver mine sidste koncerter. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ønsker at tage den mere med ro, og vil hellere koncentrere mig om at finde gode filmroller, siger Timberlake til The Sun.
Rygter om Justin Timberlake som skuespiller [i svingende grad bekræftet]:
Justin skal spille med i Hollywood-filmen Edison. Her skal han spille Joshua Pollack, en small-time journalist, som støder ind i en big time-historie. Optagelserne til filmen er i gang.
MTV.com fortæller, at Justin har lagt sig i selen for at kunne spille rollen. Han har i en uge fulgt Pulitzer-vinderen Bob Porterfield, som har vist ham, hvordan journalister arbejder med at skaffe sig adgang til sagsakter osv.
Justin ønskede angivelig at få hovedrollen i en film-udgave af Broadway-musicalen Rent. Filmens instruktør Chris Columbus har bekræftet, at Justin bad ham om en rolle, men har fastslået at der ikke vil blive givet ved dørene:
– Justin skal igennem en ligeså hård audition som alle andre.
Senere har WENN.com meddelt, at Justins medvirken ikke bliver til noget.
Internet-magasinet Buzzle.com har spurgt deres brugere, om de tror, at Justin vil have lige så stor succes som skuespiller, som har har som sanger
66% svarede: "Ja, han er usandsynlig talentfuld"
29% svarede: "Nej, han er en joke"
6% svarede: "Justin, who?".





