Den engelske sangerinde spiller tre koncerter i landet 2., 3. og 4. juni
Nu får danskerne mulighed for at opleve den lyriske sangerinde Rachel Loshak, der besøger landet for første gang. Bandet spiller følgende steder:
Onsdag d. 2. juni kl. 20.00 Club Junction, Krudttønden, København
Torsdag d. 3. juni kl. 20.00 Fatter Eskil, Writers Club, Århus
Fredag d. 4. juni kl. 21.30 Von Hatten, Randers
Bandet består af Rachel Loshak, vokal og bas, Morgan Taylor, guitar og vokal samt Kent Olsen, trommer.
Rachel Loshak, der oprindelig er fra Suffolk, England, flyttede til New York i slutningen af halvfemserne for at slutte sig til sangskrivermiljøet omkring Lower East Side. Hun spiller fast hver måned på den legendariske klub ”The Livingroom”, stedet, hvor bl.a. Norah Jones blev opdaget.
Loshak har udgivet 3 albums: ”Here I Am” (1999), ”Firefly” (2001) samt det nye album ”Mint” (2003). Hun kan også høres sammen med bl.a. Norah Jones og Jesse Harris på ”The Best Of The Livingroom” compilation- cd’en fra 2002.
Rachel kunne opleves ved sidste års amerikanske Grammy Award-show, hvor hun sang kor for Norah Jones. Og hun har netop indspillet en duet med Norah, som bliver udgivet på Rachels næste album.
