Nyhed

Guns N' Roses genforenet i sagsanlæg mod opsamling

Axl Rose og hans gamle kolleger forsøger at stoppe "Greatest Hits"

Guns N' Roses, eller W. Axl Rose om man vil, er efterhånden blevet til en sæbeopera, hvor tæppet aldrig rigtig for alvor går ned. Bandets pladeselskab, Universal Records, er endelig efter syv år blevet så træt af Axl og hans undskyldninger om, hvorfor det længe ventede album, kaldet "Chinese Democracy", aldrig rigtig bliver færdigt, at det har valgt at udgive en "Greatest Hits" med det sagnsomspudne band, som tidligere nævnt på GAFFA.dk.

Axl Rose og hans tidligere bandkammerater er for første gang i mange år rørende enige, så de valgte at søge om et fogedforbud for at stoppe udgivelsen, men mandag morgen stoppede en dommer i Los Angeles den plan. Universal Records har dermed fri bane til at udgive pladen.
Årsagen til søgsmålet var efter sigende, at "bandet" i deres kontrakt, har en klausul, der siger, at de skal godkende alle grafiske elemter vedr. udgivelser, samt hvilke sange, der skal bruges.

Som rosinen i pølseenden kan det nævnes, at det "nye" Guns N' Roses, Velvet Revovler, bestående af Scott Weiland (eks-Stone Temple Pilots), Slash, Duff, Matt og studiemusikeren Dave Kushner har udskudt udgivelsen af deres debut plade "Contraband" til d. 8. juni på grund af forsanger Scott Weilands heroinafvænning. Singleforløberen "Slither" udkommer d. 11. april.

ANNONCE