Nyhed

Ataf er klar med debutalbum

"Paraderne Nede" udkommer 7. februar 2005

Ataf Khawaja, der i hiphop-kredse er kendt under navnet Sorte Slyngel, er i denne tid aktuel med debutsinglen "Bare En Thug".

Ataf har pakistanske rødder, men han er opvokset i Vanløse. Ataf har været en del af hip-hop-miljøet i lang tid, og han har bl.a. været på tour med Jokeren og Den Gale Pose. Ataf supporter for tiden Nobody Beats the Beat på deres efterårs-tourné.

I øjeblikket er singlen "Bare En Thug" i P3 rotation, og Boogie på DR1 har også taget videoen til sig. MTV Nordic følger måske efter – de har i hvert fald tænkt sig at teste videoen til "Bare En Thug" i uge 49.


Til februar komme der så et helt album fra Ataf. Albummet har fået titlen "Paraderne Nede" og det er produceret i samarbejde med Providers, der også har skruet på knapperne hos både Burhan G og Majid.

"Paraderne Nede" udkommer på ArtPeople.


Ataf

ArtPeople

ANNONCE