Nyhed

Goldie Lookin' Chain kommer til Danmark

Engelske Goldie Lookin' Chain gæster Loppen i december med autentisk galskab og party-hiphop.

Hvis du er til humoristisk drengerøvslyrik tilsat nogle sprøde hiphop-beats, så er engelske Goldie Lookin' Chain måske noget for dig.

Debutalbummet, som netop har ramt de danske pladebutikker, bærer den ironiske titel "Greatets Hits", og nu suppleres cd-udgivelsen i Danmark så med en koncert på Loppen i København lørdag den 11. december.

Den nye single "Your Mother's Got a Penis" illustrerer på glimrende vis den gakkede humor, som det otte mand store band repræsenterer. Albummet er spækket med rablende vanvid, funky hiphop og en påstand om at "rap er farligere end fuckin' kong fu".

Denne påstand må stå sin prøve, når Goldie Lookin' Chain indtager københavn i december, og med omkring 100 live-gigs siden sommeren 2003 må bandet være i topform!


Vanvid på Internettet

ANNONCE