Nyhed

Jarvis Cocker og Harry Potter

Jarvis Cocker fra Pulp skal lave musik til den fjerde Harry Potter-film

I følge amerikanske pitchforkmedia.com skal Jarvis Cocker lave musik til den nye Harry Potter-film "Harry Potter and the Goblet of Fire" (på dansk "Harry Potter og flammernes pokal"). Instruktøren på den fjerde Harry Potter film Mike Newell overvejer desuden, at Jarvis Cocker – ud over sit musikalske bidrag – også skal optræde i filmen.

Rygterne siger også, at kollegaerne Franz Ferdinand vil være at finde på rollelisten – og måske også soundtracket? Det har tidligere også været på tale, at Patrick Doyle, som tidligere har samarbejdet med Mike Newell i forbindelse med filmene "Into the West" og "Donnie Brasco", skulle bidrage til filmens lydside.

Man kan under alle omstændigheder opleve nye Harry Potter-toner, når komponisten John Williams, efter at have komponeret musikken til de tre første Hary Potter film, afgiver pladsen til nye musikalske kræfter.


"Harry Potter og Flammernes Pokal" får premiere i slutningen af 2005, og så må tiden jo vise, hvem der ender med at blive lydsidens ophavsmand.

Pulp


Harry Potter

ANNONCE