Torsdag d. 11. november kan det svenske up-and-coming-band The Tiny med Rough Trade-kontrakt opleves live på Christianshavns Beboerhus
Det svenske band med navnet The Tiny vækker ikke megen genkendelse herhjemme, men skal man dømme efter den internationale respons, er det kun et spørgsmål om tid, før også vi bliver gjort bekendt med dette bands fortræffeligheder. Muligheden foreligger i hvert fald nu for at stifte nærmere bekendtskab med bandets musik, når de spiller i Christianshavns Beboerhus d. 11. november til den ydmyg entrépris af 40 kr.
The Tiny har tidligere turneret i både England og USA, hvor bandets debutalbum vil blive udgivet på det respekterede indie-selskab Rough Trade (Belle And Sebastian, The Libertines m.fl.). Musikken skulle ifølge pressematerialet have sine forbilleder i navne som Devendra Banhart, Rufus Wainwright og Ed Harcourt, og instrumenteringen består i hovedsagen af piano, cello og kontrabas.
Line-up:
Ellekari Larsson - Sang & piano
Leo Svensson - Cello & lyde
Johan Berthling - Kontrabas
