Nyhed

Thom Yorke indsmurt i chokolade

Radiohead-forsangeren medvirker i "Make Trade Fair"-kampagne

Thom Yorke medvirker sammen med bl.a. Chris Martin, Alanis Morissette, Antonio Banderas, Jamelia og Michael Stipe i en kampagne, der skal være med til at sætte fokus på udnyttelsen af fattige landmænd.

Under overskriften "Ever Felt Dumped On?’"er der blevet iværksat en fotoserie, hvor bl.a. Thom Yorke bliver overhældt med chokolade for at illustrere den rige verdens udnyttelse af dårligt betalte bønder rundt omkring i verden – hvad enten det drejer sig om kaffe, ris eller chokolade.

Oxfarm, som står bag kampagnen, er en verdensomspændende organisation, som har eksisteret siden 1970. Organisationens overordnede formål er – i følge organisationens hjemmeside – at skabe langtidsholdbare løsninger på problemer vedrørende fattigdom, sult og uretfærdighed.


Du kan se nogle af de medvirkende celebrities overhældt med eller indsmurt i diverse fødevarer på maketradefair.com.


Make Trade Fair

Oxfam

ANNONCE