Nyhed

GAFFA i Island

Andendagen på Iceland Airwaves bød bl.a. på fremragende engelsk folk og afdæmpet islandsk rock af fineste karat

Andendagen på Iceland Airwaves bød på et meget alsidigt program bredt fordelt over de seks spillesteder i centrum af Reykjavik, hvor langt størstedelen af festivalens arrangementer finder sted. GAFFA.dk var tilstede ved en række af aftenens koncerter.

Den hangarlignende hal i Reykjaviks kunstmuseum var den imponerende og lydmæssigt ideelle ramme omkring aftenens musisk set mest helstøbte og medrivende oplevelse, som engelske Adem var bagmænd for.

Adem, der er dannet omkring bassisten Adem Ilhan fra det britiske post-rock band Fridge, har blot et enkelt album bag sig, men de spillede med en musikalsk samstemmighed, som havde de brugt årevis sammen i et lille øvelokale fyldt med alskens pudsige instrumenter.

Til trods for en række tekniske vanskeligheder leverede de fire briter en medrivende omgang alternativ folk med et fortrinligt lydmæssigt raffinement. En lang række alternative instrumenter, som end ikke skal forsøges navngivne her, vævedes ind i de mere traditionelle instrumenters meget bløde og harmoniske mønstre. Adem skabte på denne vis en dynamisk velklang, og de optrådte med en smittende begejstring, som ganske overvældede et publikum, der for flertallets vedkommende syntes at være dukket op, for at høre et af de bands, der skulle spille senere på aftenen.

Et af disse bands var islandske Slowblow, og efter just at have overværet de syv smågale islandske møer i brudekjoler i bandet Brúđarbandiđ (da. Brudebanden) fyre den af på en ganske charmerende, men dog også gennemført dilettantisk vis på ét af festivalens andre spillesteder, var omvæltningen til Slowblows musik og sceneoptræden påfaldende.

Slowblows meget neddæmpede nærmest åndeløse fremførsel af en musik, der bedst kan sammenlignes med det underfundige Nashville-ensemble Lambchop, var i udgangspunktet betagende og stedvis ligefrem smuk. Bandmedlemmerne cirkulerede frit mellem de mange forskellige og ofte meget alternative instrumenter, og de opererede ligeledes med to mandlige forsangere og to kvindelige korsangere, hvilket gav en god og nødvendig variation i den slæbende musik, der kun med nød og næppe nåede ud over scenekanten.

Den yderst underspillede sceneoptræden truede dog et stykke inde i koncerten alvorligt med at koble publikum af, da bandet nærmest forsvandt ind i sig selv på scenen og på ingen måde delagtiggjorde de mange mennesker i salen i musikken. Live-momentet var derfor nærmest fraværende, hvilket efterlod en lidt smagløs og flad fornemmelse i kroppen, der egentlig var en ganske unødvendig streg i regningen for et så velspillende band som Slowblow.

Se Iceland Airwaves hjemmeside her!

ANNONCE