Nyhed

Geiger på gaden for tiende gang

Det smalle, kvalitetsbevidste Århus-magasin er ude med artikler og interview med bl.a. John Cale, David Sylvian og Kevin Blechdom

Det århusianske, yderst kvalitetsbevidste gratis musikmagasin Geiger er på mange måder et "smalt" blad, så det er ikke altid lige til at finde ud af, hvornår det er på gaden med et nyt nummer. Men det er det nu, hvor det netop har udsendt sin tiende udgave siden starten i 2002. Ganske imponerende for et blad helt igennem baseret på frivillig arbejdskraft.

Geiger er kendt for lange og meget grundige artikler, interview og anmeldelser inden for den mere eksperimenterende del af rockmusikken og den elektroniske musik, og i det nye nummer kan du læse artikler og interview med bl.a. John Cale (billedet), David Sylvian, Remarc, Captain Beefheart, Kevin Blechdom, Orpheus Records, Venetian Snares og Powersolo, samt anmeldelser af Blonde Redhead, Animal Collective, Larsen And Furious Jane, Windsor For The Derby, Elizabeth Anja Vajagic, PJ Harvey og mange flere.

Geiger kan fås i udvalgte pladebutikker, spillesteder, caféer m.m. over hele landet. Se den samlede liste på Geigers hjemmeside, der også har hyppige nyheder og anmeldelser.


Geigers hjemmeside

ANNONCE