Nyhed

Rent Mel uden Pose

Den danske hiphop-gruppe Rent Mel holder releaseparty på Idealbar i København.

Rent Mel har droppet "posen" og er nu klar med et nyt album. Albummet bærer den tilbagelænede titel "Ingen Stress".

Rent Mel er hiphop til benet. Det er velproducerede beats med referencer til den efterhånden veletablerede genres mange facetter. Rent Mel bevæger sig således mellem alle hiphoppens forskellige stilarter, og albummet rummer alt fra østkyst til vestkyst – fra smooth til hardcore.

Albummet udkommer i tre forskellige udgaver med varierende trackliste. ”Ingen Stress” udkommer på cd, vinyl og som download/stream. Cd’en er allerede ude nu, og de to andre udgaver kommer med fire ugers mellemrum over de næste to måneder.


I aften fra kl. 20.00 fejrer Rent Mel deres første album i 5 år. Fra kl. 22.00 tager Hip Hop Kontoret over med DJ Nut ved pladespilleren, og man kan som altid forvente en blanding af hiphop-klassikere og nye clubhits.

”Ingen Stress" er ude på Cope Records.


Rent Mel

Cope Records

ANNONCE